Henrik Ibsens sidste drama NÅR VI DØDE VÅGNER fra 1899 er et voldsomt og sanseligt opgør om kunstens pris og det menneskelige materiale, kunsten lever af. Stykket kredser om mennesker, der først for sent opdager, hvad de har ofret i jagten på storhed og mening.

I instruktør Liv Helms radikale og billedbårne fortolkning af NÅR VI DØDE VÅGNER undersøges kunstnerrollen og dens skyggesider. Irene er ikke blot et tragisk menneske, men et vidne til – og et offer for – en kunstnerisk praksis, hvor kvindens krop og erfaring fungerer som råmateriale. Vampyrmetaforikken trækkes helt frem: Hvem suger hvem for liv? Kunst bliver ikke forløsning, men et voldeligt kredsløb, hvor livskraft, eros og intimitet sublimeres og immobiliseres i værket.

Samtidig spejles Ibsens egne relationer til sine kvindelige muser, herunder Laura Kieler, som stod model til både Nora og senere Irene. Ved at blotlægge en strukturel udnyttelse af kvinder som udskifteligt inspirationsmateriale udfordrer forestillingen myten om den ophøjede muse – og peger på et mønster, der stadig findes i samtidens kunst- og kulturproduktion.

NÅR VI DØDE VÅGNER er tredje og sidste del af Spøgelsestrilogien, skabt af instruktør Liv Helm og scenograf  Petruska Miehe-Renard med afsæt i Henrik Ibsens dramaer. Trilogien er en co-produktion mellem Husets Teater og Odense Teater.

De to første dele, GENGANGERE og FRUEN FRA HAVET, blev begge store anmelderroste publikumssucceser, og GENGANGERE indbragte desuden Malene Melsen en Reumert for Årets Birolle.

NÅR VI DØDE VÅGNER kan opleves selvstændigt, og indgår samtidig i et stærkt og konsekvent kunstnerisk projekt om arv, begær og de spøgelser, vi aldrig helt slipper fri af.