Når vi døde vågner

Foto: Emilia Therese

11. sep. – 13. okt.

Tredje del af ’Spøgelsestrilogien’ – baseret på Henrik Ibsens dramaer

Medvirkende Benjamin Kitter, Louise Davidsen, Rosemarie Mosbæk Instruktion Anastasia Holst Nørlund Tekst Frit efter Henrik Ibsen

Køb billet

Kommende forestillinger

Se alle

8 nye små site-specific readings af Dramatikkens Hus

Nanna cover.pdf

Dramatisk Rum

19. okt. - 7. dec.

Et koreografisk værk baseret på Naja Marie Aidts bog

Døden Website3

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

7. nov. - 28. nov.

Improgruppen 'Der Skal 2 til Traume' gæster Husets Teater

improgruppe 3-kopi

Der skal 2 til traume

30. nov. - 3. dec.

Mary Shelleys klassiker vækkes til live

Frankenstein Website3

Frankenstein

30. jan. - 27. feb.

Nyheder

NEW - PORTRAIT 45 STATEN - Social posts-3

OPEN CALL: FRI REPLIK / IN HOUSE

Dramatikkens Hus søger en dramatiker til udviklingsforløbet FRI REPLIK / IN HOUSE i samarbejde med Husets Teater.

Ansøgningsfrist 30. oktober 2026. Læs open call

Morten Burian2_ Foto Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

MORTEN BURIAN BLIVER NY TEATERCHEF PÅ HUSETS TEATER

Fra juli 2027 bliver det skuespiller og instruktør Morten Burian, der skal stå i spidsen som kunstnerisk chef for Husets Teater på Halmtorvet i København. Han overtager ledelsen fra Liv Helm og Agnete Krabbe, der siden 2021 har markeret teatret som en garant for scenekunst af høj kvalitet. Senest cementeret ved, at teatret stod bag to af de tre nominerede forestillinger for Årets Forestilling ved Reumertuddelingen 2026.

Ansættelsen af Morten Burian markerer begyndelsen på et nyt kunstnerisk lederskab, men udspringer samtidig af en mangeårig relation til teatret, som gennem mere end 15 år har dannet ramme om nogle af hans mest markante kunstneriske arbejder. På tværs af skiftende ledelser har han været med til at præge teatret som både skuespiller og instruktør.

Hans første rolle på teatret var i UTERUS i 2009, som han modtog en Reumert som Bedste Birolle for, og gennem årene har han ligeledes medvirket i bl.a. SNE (2014), MAND – KVINDE – HUND (2016), RICHARD III (2018) og PEER GYNT? (2023). Senest stod han bag kultforestillingen DJÆVLEPROJEKTET (2025), og mange vil også især huske ham fra den grænsesprængende publikumssucces ROCKY! (2017), der blev et af de definerende værker i nyere tid på Husets Teater.

Nu vender han tilbage til teatret i en ny rolle.

Morten Burian udtaler:

”Jeg har igennem årene haft mine bedste øjeblikke som skuespiller og instruktør på Husets Teater. At jeg nu får lov til at stå i spidsen for dette vidunderlige teater, er en drøm, der går i opfyldelse. Husets Teater har altid stået for kompromisløst teater. Stærke tekster spillet af modige skuespillere helt tæt på. Den vej skal vi fortsætte ad på nye muntre, halsbrækkende og sjælsrystende måder. Det glæder jeg mig til.”

Morten Burian er som scenekunstner kendt for sin kompromisløse tilgang, der sætter risikovilligheden forrest, samt for sin interesse for de rum, hvor både publikum og medvirkende har noget på spil.
Som teaterchef ønsker han at videreudvikle Husets Teater som et sted for originale værker og kunstneriske eksperimenter. Den stærke skuespilpræstation skal fortsat stå centralt, mens et særligt fokus på ny dansk dramatik skal skabe plads til nye tekster og stemmer.

Samtidig ønsker Morten Burian et fortsat stærkt fokus på Toaster, Husets Teaters samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning, og dermed videreføre arbejdet med at nedbryde membranen mellem performancekunsten og repræsentationsteatret samt styrke teatrets internationale udsyn.

Om visionen for teatret, udtaler Morten Burian:

”Nødvendigheden af at forestille os noget andet end det, vi hele tiden bliver præsenteret for, har aldrig været større. Her findes teatret som en mulighed. En mulighed for at se ind i andre verdner, andre virkeligheder, andre måder, vi kan sameksistere eller ødelægge hinanden på. Teatret er nok et spejl over vores fucked up tid, men også et vindue ind til en anden verden, hvorfra vi kan skimte, hvem vi også kunne være. Husets Teater vil under min ledelse være et fejlbehæftet, friktionsfyldt og overskridende teater. Et teater, hvor det udsatte menneske og de besværlige fællesskaber hænger frit til skue som drømmesyn. Et sted for erkendelse, skønhed, rædsel og sjov. Varmt, så koldt, så ekstremt sexet. Jeg hepper på et teater, der kan møde vores menneskelighed i al dens besværlige og vidunderlige kompleksitet.”

Men visionen handler også om det, der sker uden for scenen. Morten Burian ønsker at skabe et hus med flere indgange til kunsten, hvor rummet omkring forestillingerne inviterer til samvær og fælles refleksion, og hvor publikum ikke blot oplever kunsten sammen, men også mødes omkring den.

Bestyrelsesleder for Husets Teater, Søs Krogh Vikkelsøe udtaler om udpegelsen af Morten Burian:

”Med Morten Burian ved roret får Husets Teater en teaterchef, der kender huset gennem flere års kunstnerisk arbejde, og samtidig sætter sit eget præg på dets videre udvikling med stærke ambitioner på vegne af den nye danske dramatik. En overbevisende ambition, som jeg i den grad glæder mig til at følge.”