Noter om Blanche


21. feb. - 12. mar.
Nomineret til 'Årets Solopræstation' ved Reumertprisuddelingen 2025
Nomineret til 'Årets Forestilling' ved Det Vi Elsker Prisen 2025
"Nanna Cecilie Bang ejer scenen fuldstændig. Hun leverer ganske enkelt en pragtpræstation."
Politiken
Læs mere
"Årets monolog - Nanna Cecilie Bang leverer en pragtpræstation af de helt sjældne i samarbejdet med en instruktør, der kan holde intensiteten flydende mellem isnende skarp og hjerteblødende ren. De rækker ud efter det smukke og strejfer det i en monolog, der er helt moderne og samtidig uden for tiden i sin kompromisløse omgang med det menneskelige."
Iscene
Læs mere
"Fræsende og følsom: Nanna Cecilie Bang har skrevet en fremragende tekst om at overleve i en verden, man ikke helt er en del af. Og hun fremfører den lige så glimrende på scenen."
Berlingske
Læs mere
"Pragtpræstation af Nanna Cecilie Bang – og hele holdet bag hende"
Omnibus
"Det er netop dette Bangske greb, der løfter kunstneren fra selvpromoverende ligegyldighed, til excellent og endda til tider empatisk undersøgende scenekunst."
Casper Koeller, Sceneblog
Læs mere
"Det er ikke bare godt skrevet, men også virkelig præcist spillet af Bang, der her samler alt det, hun de seneste år har vist sig særlig god til, i en slags Nanna Cecilie Bang-maggiterning, hvor det hele går op i en højere enhed."
Den 4. Væg
Læs mere
"Generelt er der meget at grine af i Noter om Blanche, som er teaterhåndværk fra øverste skuffe. Her er noget for teaterkendere, der vil forundres og deres eventuelle ledsagere, som vil underholdes."
POV International
Læs mere
"Nanna Cecilie Bang insisterer på magi og lykkelige slutninger i formidabelt skrevet og udført soloforestilling. Noter om Blanche anbefales til alle sjæle under den bangske sol."
Atlas Magasin
Læs mere
"En kærkommen påmindelse om, hvad autofiktion kan - både i litteraturen og på scenen: udstille menneskets altid svigtende evne til at skelne mellem sandt og falsk."
Weekendavisen
Læs mere
"En påmindelse om, at magien og drømmene er lige så essentielle som virkeligheden – hvis ikke mere – for at gøre livet udholdeligt og værd at leve."
Setpaascenen
Læs mere
"Glimrende one woman-show med Nanna Cecilie Bang, der leverer et komisk, intenst, nærværende og ikke mindst ærligt blik."
Ungt Teaterblod
Læs mere
Nanna spejler sig i karakteren Blanche og undersøger sine egne flugtforsøg fra virkeligheden i dette humoristiske soloshow. Hun forsvinder gang på gang ind i forestillingernes verden, fordi virkeligheden alt for ofte virker uoverskuelig. NOTER OM BLANCHE er et komisk selvportræt af et menneske, der gerne vil elskes. Og som er parat til at lyve og opdigte verdener for at få det hun savner. Det er en fortælling om hvordan løgnen kan blive en nødvendighed for mennesker. Nanna Cecilie Bang er en af Danmarks mest markante dramatikere og skuespillere. Som huskunstner på Aarhus Teater har hun bl.a. skabt succeser som FRANKLY MY DEAR I DON’T GIVE A DAMN (2022) og MY HEARTACHE BRINGS ALL THE BOYS TO THE YARD (2018). Nu kan hun opleves i sit første soloshow siden TRUE STORY, der spillede på Sort/Hvid i 2017.
Medvirkende & tekst
Nanna Cecilie Bang
Instruktør
Liv Helm
Lysdesign
Christian Vest Berntsen
Lyddesign & afvikler
Steen Askegaard
Musik
"Magisk" - Skrevet af: Nik & Jay, Claus Holm, Rewan Riko, Solist: Marie Key
Scenemester
Claus Arrildt
Kostumier
Hanne Mørup
Rekvisitør & forestillingsleder
Pernille Mikkelsen
Forestillingslederassistent
Christoffer Paaschburg
Instruktørassistent
Freja Ravn Nissen
Sten
Christian Friedländer, Mermaid Bay
Tak til
Erik Christoffersen, Havfruen Karin, Kat Jarby og Anne Kirstine Pyndt



Forestillingsfotos
Medvirkende





BAG OM FORESTILLINGEN
SKUESPILLERENS VÆRKSTED
Med NOTER OM BLANCHE præsenterer vi den første forestilling i Skuespillerens Værksted formatet.
Husets Teater har tradition for at præsentere store skuespilpræstationer tæt på. Vi har i mange år udviklet skuespilkunsten i vores forestillinger. Med Skuespillerens Værksted introducerer vi et nyt format, hvor vi ønsker at give skuespillerne initiativet til at gå længere i udviklingen.
Hvert år inviterer vi en skuespiller til at udvikle en forestilling efter eget valg. Vi følger deres arbejdsmetoder, udforskning og kunstneriske nysgerrighed – og vi får et indblik i, hvad der driver dem.
Første skuespiller i værkstedet er Nanna Cecilie Bang, som med sin baggrund som dramatiker og skuespiller skaber et soloshow, der viser hendes mestring af det komiske og skrøbelige i forening.



