Min Mor Siger

Min Mor Siger

5. dec. - 14. dec.

Et musisk-dramatisk værk baseret på romanen af samme navn. Gæstespil af MORs

"Sofie Torp spiller med en eminent naturlighed og perfekt komisk timing (...) Musikken er, rent ud sagt, fantastisk. Teksterne er lettilgængelige og rammer lige ind i alle, der har oplevet et knust hjerte"

Den 4. Væg

"‘Min mor siger’ er fantastisk, og er på grund af sin sene spilletid oplagt at se inden en bytur eller måske efter et af julens mange julearrangementer. Uanset hvad er den et rart, sjovt og dejligt break fra hverdagens trummerum her i den mørketid"

Scenekanten

Min mor siger, at den eneste ene ikke findes, at det er en social konstruktion, og taler om filmindustrien og Interflora, og hvad skulle de ellers leve af. Hun begynder at regne ud præcis, hvor mange borgere i Danmark jeg potentielt kunne indgå i parforhold med. Dividerer mit antal af kærester med mit antal leveår, siden jeg blev seksuelt aktiv.

MIN MOR SIGER handler om en ung kvinde, der bliver forladt af sin kæreste. Hun vil ikke acceptere at være blevet forladt og dykker ned i hjertesorgen. Hun flytter hjem til sin far, opsøger sin læge gang på gang for at blive diagnosticeret, og har utallige telefonsamtaler med sin mor. ”Jeg hader når mennesker forsvinder ud af mit liv”.

MIN MOR SIGER er baseret på Stine Pilgaards succesroman fra 2012 og beskriver, ligesom i romanen, en kvindes hjertesorg med stor selvironi og humor, men bevarer også Stine Pilgaards skrøbelige poetiske greb. Laurits Emanuels otte nykomponerede sange fortolker romanens monologer, hvor fortælleren lader sin sårbarhed komme til udtryk gennem en række kropsligt forankrede erindringer.

Medvirkende

Sofie Torp

Komponist, musiker og medvirkende

Laurits Emanuel

Producent, forestillingsleder og medvirkende

Gitte Nørris Lorentsen

Dramaturg og instruktør

Signe Hørmann Sørensen

Lysdesign

Mia J. Willet

I tæt samarbejde med forfatter

Stine Pilgaard