Kong Lear

Kong LearKong Lear

8. sep. - 9. okt.

Daddy issues

"Husets Teater har fat i noget med sine undersøgende læsninger af klassikerne – i sidste sæson gav man ekstra taletid til Hamlets mor, Gertrud. Nu er det så en anden bifigurs, Cordelias, tur til at overtage blikket på sin egen historie. Husets Teaters dissektion er ikke den eneste måde at spille »Kong Lear« på, men det er absolut en lille genistreg, der tager tilskuerne med bagom teksten og tvinger alle til at tage stilling til den genkendelige grundkonflikt, man sagtens kan få øje på i Shakespeares tragedie."

Berlingske

"I Kong Lear på Husets Teater laver instruktør Liv Helm et præcist kirurgisk snit, der skærer Shakespeares tragedie ind til benet. Resultatet er en både tankevækkende og underholdende dissekering af forholdet mellem døtre og deres fædre."

ISCENE

"Liv Helms ”Kong Lear” er formfuldendt og gennemført godt teater, hvor ikke ét ord synes overflødigt, ikke én bevægelse synes uigennemtænkt."

mortenbuckhøj.dk

"I Helms morsomme og rørende Kong Lear på Husets Teater er ordene små og isnende. Her ender Čukićs intense Lear/ far i eksplicit kamp med sin datter om fortællingen."

weekendavisen

"En vellykket forestilling på det lille teater med den store stemme "

KULTURinformation

"En rigtig god og vedkommende nyfortolkning af en klassiker, og den fortjener et stort publikum"

SCENEKANTEN

"Kong Lear på Husets Teater er for den teatergænger, der tør dykke ind i sin egen psyke og opleve den katharsis der følger med at gå derhen, hvor det gør ondt"

Setpaascenen.dk

”Sidste år var det Hamlets mor, Gertrud, der havde hovedrollen i Gertrud svarer igen. Nu er det altså Cordelia-skikkelsen fra Kong Lear. I disse Shakespeareiscenesættelser rammer Liv Helm et dynamisk, aktuelt samtidsudtryk af protest, som er fængende og konkret – og forfriskende”

Information

"Jeg er ikke i tvivl om, at Kong Lear på Husets Teater er en genistreg (...) Fortjenesten ligger dog lige så meget på Bang og Čukić, hvis dynamik mellem hinanden aldrig tillader forestillingen at blive kedelig, men konstant holder dens dramaturgiske udvikling frisk og spændende. Deres præstationer er hver især eminente."

Den 4. Væg

"Liv Helms genfortællelsesversion af KONG LEAR nærmest et genialt greb til for alvor at få klassikerne gjort relevante i en nutidig kontekst for de af os, der har siddet til alt for mange, lange forestillinger og tænkt; hvad fanden rager det her mig?"

KOP Kultur

"Ligesom med Helms ”Gertrud svarer igen” fra 2022 fortolkes klassikerne, og gennem en meget fri fortolkning af dem, sættes fokus på en anden vinkel end det oprindelige"

Ungt Teaterblod

"Det er alt andet end Shakespeare efter bogen, men forestillingen får grebet fat i stykket by the balls: et fast greb om de tos umulige kærlighed som dramaets smertepunkt, så det er til at mærke for et nutidspublikum."

politiken

"Liv Helm har dekonstrueret Shakespeares dramatiske klassiker KONG LEAR til ukendelighed, men direktøren fra Husets Teater – og instruktør par exellence – har i samarbejde med forestillingens to medvirkende, Dejan Čukić og Nanna Cecilie Bang, skabt en lille ny klassiker med KONG LEAR – DADDY ISSUES."

Casper Koeller, Sceneblog

"Den klassiske tragedie er sat i forbindelse med vore dages debat om levevis, skyld og skam og selvbestemmelse, og det udtrykkes stærkt og godt af Nanna Cecilie Bang om den robuste datter og Dejan Cukic som Lear, hans første teaterrolle efter en længere periode med tv- og filmroller."

Frederiksborg Amts Avis

"Utrolig morsomt – ikke mindst takket være Cukic og Nanna Cecilie Bang."

POV International

Cordelia har sat sin far stævne. Hun vil have en undskyldning for at han har svigtet hende, men kan hun få det, eller kaster hun både sig selv og ham ud i et stormvejr, som gør dem begge om muligt endnu mere desorienterede? Shakespeares fortælling om Kong Lear handler om en aldrende far, der gør sin yngste datter Cordelia arveløs. I denne version er Shakespeares tragedie skåret ind til far og datter på scenen, og går tæt på deres konflikt og længsel efter forsoning. “Når jeg skærer Shakespeares drama ned til to karakterer, far og datter, så er det for at kunne fordybe mig i den relation og give skuespillerne stor frihed til at rejse langt ind i deres forhold, og forhåbentlig vise publikum noget helt særligt om netop sådan en relation.” – Liv Helm Teaterchef Liv Helm er blevet kaldt én af sin generations vigtigste instruktører. Med sin version af Kong Lear arbejder hun videre med sine kompromisløse og toneangivende klassikerfortolkninger efter succesforestillingerne ‘Lille Eyolf‘ (2020) og ‘Gertrud Svarer Igen‘ (2022) på Husets Teater. “Det jeg elsker ved Shakespeare er, at hans dramaer er ‘larger than life’. Han lader alle vores følelser udspille sig i nogle mytologiske situationer; som når Kong Lear er i et følelsesmæssigt stormvejr, og Shakespeare så lader ham blive fanget i et helt konkret uvejr. Det gør, at der både er enormt meget levet liv i hans tekster samtidig med, at der er en masse teaterfantasi, som bare er så vidunderligt underholdende.” – Liv Helm Som Cordelia kan man opleve skuespiller og dramatiker Nanna Cecilie Bang, der bl.a. er kendt for ’Kunsten at være okay’ (2022) og ’Work Bitch’ (2022) og rollen som Kong Lear indtages af Dejan Cukic, der vender tilbage til teaterscenen efter mere end 10 år udelukkende på film og TV. Sidst Dejan Cukic stod på en scene var i forestillingen ‘Konvolutten‘ (2011), også på Husets Teater.

Medvirkende

Dejan Čukić, Nanna Cecilie Bang

Dubleant på udvalgte dage

Özlem Saglanmak

Tekst

Liv Helm med tekster af Nanna Cecilie Bang, Dejan Cukic og William Shakespeare i Niels Brunses oversættelse. Der indgår citater fra Charlie Kaufman og Katherine Angel.

Instruktør

Liv Helm

Scenograf & kostumer

Christian Friedländer

Lyddesign & komponist

Emil Assing

Lysdesign

Christian Vest Berntsen

Instruktørassistent

Mille Lindberg Hansen

Stuntkoordinator

Anne Rasmussen

Teatermaler

David Drachmann

Systue

Hanne Mørup

Scenemester

Claus Arrildt

Forestillingsleder & rekvisitør

Pernille Mikkelsen

Teknisk elev

Nikolaj Roed Klüver

Medvirkende

Bag om forestillingen