Det Der Er

Det Der Er

13. feb. - 13. mar.

Nyskrevet monolog om at leve og længes.

  • ★★★★★★
    Berlingske
  • ★★★★★★
    Jyllands Posten
  • ★★★★★★
    Frederiksborg Amts Avis
  • ★★★★★★
    Kultunaut
  • ★★★★★★
    CPH Culture
  • ★★★★★★
    Ungt Teaterblod
  • ★★★★★★
    Out and About
  • ★★★★★
    Teater1
  • ★★★★★
    Gregers DH
  • ★★★★★
    Kulturtid
  • ♥♥♥♥
    Politiken

“Hvis Muren falder, hvis alle muligheder, hele verden står åben, er det så stadig os?”

Karen-Lise Mynster spillede rollen som kvinden Renate, der i årene op til Murens fald lever et stille og harmonisk liv med mand og børn i DDR. Men hun har også et andet liv: I det skjulte skriver hun breve til sin hemmelige elsker, danskeren Tom, som hun kun har været sammen med én gang, da de mødtes i København. Renate er splittet mellem lidenskaben og længslen efter Tom og ansvaret for det liv, hun lever i DDR – og elsker man ikke først en anden, når den kærlighed der er, visner eller forsvinder?

Med DET DER ER var en af Danmarks helt store dramatikere, Peter Asmussen, endelig tilbage på Husets Teater. For iscenesættelsen stod instruktøren, Simon Staho, som Asmussen gennem mange år har arbejdet intenst sammen med. DET DER ER var deres anden fælles teaterforestilling efter Hjertet Skælver på Aarhus Teater (2014).

Med DET DER ER udfordrede Simon Staho teatret på ny med en teaterinstallation, der inddrog publikum aktivt i forestillingen. I samarbejde med den svenske scenograf og lysdesigner, Jenny André, skabte han et sanseligt rum omkring Renates gribende fortælling, som allerede begyndte ude på pladsen foran Husets Teater. Her var Berlinmuren genopstået i form af en 2,5 meter høj pigtrådsindhegnet betonmur, og i kælderen kunne publikum opleve en stemning af DDR-tiden, inden de blev lukket ind i teatersalen for at møde Renate.

Medvirkende

Karen-Lise Mynster

Tekst

Peter Asmussen

Instruktion

Simon Staho

Scenografi og lysdesign

Jenny André

Det der er

Karen-Lise Mynster modtog en Reumert som Årets Kvindelige Hovedrolle 2015 for sin præstation i Det Der Er.

I juryens motivation lød det: "Uendelig udtryksfuldt lyste hun dér på stolen bag Berlin-muren. Hun gjorde ingenting. Alligevel skete alting: Blikket brændte, stemmen malede - og hænderne skærmede kroppen og famlede over knitrende strømpeknæ."